
Curiculum Vitae1973. Student fra Frederikshavn Gymnasium, hvor jeg fik mig en mat.nat studentereksamen. 1973. Efter et besøg i Århus, hvor jeg startede som Stud. med. og fandt ud af, at det ikke var noget for mig, blev jeg uddannet som folkeskolelærer, men har (heldigvis for folkeskolen?) aldrig slået mine folder der. Efter min uddannelse på Hjørring Seminarium (færdig 1978),... 1978 ...har jeg beskæftiget mig med voksenundervisning på VUC i Frederikshavn. Stedet hed tidligere VUC Nordøstvendsyssel og er idag en del af VUC Nordjylland. Jeg har undervist i flg. fag:
Desuden har jeg undervejs prøvet kræfter med tillidsmandsfunktionen, lærerrådsformand, medlem af skolens bestyrelse (centerråd) og hvad man nu ellers kan rode sig ind i, når man ikke evner at holde mund. 1996. I efteråret skiftede jeg min pind ud med et job i Nordjyllands Amt, hvor jeg var IT konsulent og netværkskoordinator for VUC'erne i amtet. Det betyder, at jeg skulle mase og skubbe på, så man i den nordjyske VUCverden begyndte at bruge masser af IT i den daglige undervisning - og på en måde, der kom kursisterne til gode. Fjernundervisning var noget af det, jeg brugte en del tid på at udvikle - omend jeg ikke selv underviste. Endeligt beskæftigede jeg mig med pæd/adm. udnyttelse af IT på amtets øvrige skoler (gymnasier, social & sundhed og sygeplejeskolerne) sammen med amtets ITkontor. Ved siden af min beskæftigelse for det
offentlige, havde jeg i mange år haft lidt virksomhed ved siden af. Jeg
har lavet noget programmeringsarbejde (lagerstyring,
prismærkningssystem, analyse af miljødata), solgt PCudstyr, fungeret som
rådgiver (bl.a. m.h.t. logistik og IT og lidt web-skrædderi. Desværre
tillader min tid mig ikke at folde mig så meget ud der, som jeg
egentligt godt kunne tænke mig - der er jo som bekendt kun 24 timer i
døgnet - og ærlig talt, så er jeg med alderen også blevet mere doven. 2004 Pædagogisk ITkonsulent på VUC Nordjylland - opbygning af intranet, lærerefteruddannelse og fjernundervisning for at nævne nogle få.
2007 Leder af VUC Nordjyllands ITfunktion, hvor
jeg beskæftiger mig med udviklingsaktiviteter, kvalitetssikring,
personaleledelse og hvad der nu er i en ITorganisation med 6-7000
brugere. |