Vin "on location"

Da vi for mange år siden begyndte at tage på bilferier til Italien, landede vi mere eller mindre tilfældigt i det nordlige Umbria og fik på vores campingplads en meget spændende tysk nabo. Han indkøbte vin til en restaurantkæde i midttyskland og introducerede mig til den herlige oplevelse det er, at gå på jagt blandt lokale vinproducenter. Og på et tidspunkt, hvor italiensk vin for alvor var på vej op. Væk var oceanerne af billigt Chianti i bastindvundne flasker og i stedet tordnede glimrende Chianti Classico, Vino Nobile og Brunello di Montalcino frem på vinhylderne. Og til vores store begejstring mødte vi en herlig kombination af venlig imødekommenhed og sproglig uformåenhed. Men altid en begejstret præsentation af vinene, der blev skænket rigeligt op. Nogle gange med grukedlens låg som bord. Andre gange i køkkenet eller ved en tønde i tapperiet.

Og når man så i løbet af et par uger opdager at man har fået samlet alt for mange flasker sammen, lærte man hurtigt, at man allerede hjemmefra skulle have planlagt nogenlunde hvor mange flasker, der skulle importeres. Og at det var vigtigt at holde øje med fordelingen af drik-nu og gemmevine.

Hjemme fra rejsen er hver eneste flaske en lille påmindelse om en ferieoplevelse. For pludseligt er flasken ikke bare et næringsmiddel, men har en historie. En historie, der kunne hentes frem og deles med venner og bekendte, der således gennem årerne har fået mange anekdoter knytrtet til de dyre dråber.

Og de dyre dråber - ja hvad med dem? Et hyppigt spørgsmål er, om det kan betale sig at hente vin hjem. Mit svar er ja, det kan det. Men man skal vide hvad man gør, og en evne til at smage er heller ikke af vejen. Men har man forberedt sig og på forhånd orienterer sig i markedets priser for de vine, der har ophav dér, hvor man nu tager hen, ja så er man godt klædt på. Min tommelfingerregel siger mig, at jeg gerne skulle have vinen til noget, der ligner halv pris.