Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg egentligt vil med mine akvarier. Der er forskellige strategier, man kan vælge: Skal man prøve at komme videst muligt omkring eller skal man specialisere sig?

Da jeg for mange år siden havde en hel kælder fuld af akvarier, var det jeg gjorde mest i de farvestrålende fisk fra havenes koralrev og de ofte ikke mindre farvestrålende cichlider fra de to store Rift Valley søer, Malawi- og Tanganyikasøen. 

Disse fisk har uendeligt mange kvaliteter, men der er også andre muligheder. Man kunne dyrke det beplantede selskabsakvarium - det akvarium, man oftest ser i venteværelser og i private stuer. Her er kvaliteten først og fremmest det frodige indtryk af en tæt plantevækst med smukke fisk - men det er nok efter undertegnedes opfattelse ikke så spændende.

Men cichliderne, som jeg nok må indrømme nok er den fiskegruppe, der tiltaler mig mest - både p.g.a. deres ofte smukke udseende, men også - og nok især - på grund af deres meget spændende adfærd med en for fisk usædvanlig veludviklet yngelpleje, er ikke kun begrænset til de ovennævnte fra Afrikas store søer. Der er også spændende cichlider fra Syd- og Mellemamerika - hvoraf nogle glimrende kan gå i akvarier med masser af planter mens andre omdanner ethvert akvarium til en veritabel grusgrav i deres iver for at flytte rundt på grus og andet dekorationsmateriale.

Men lige nu er jeg mere eller mindre tilfældigt landet der, hvor især Malawicichlider fylder mine beholdere. 

Men jeg er skam overbevist om, at dette ikke skal vare ved - måske kunne jeg falde for nogle af de mange små tetraarter eller genoptage min barndoms store interesse for de forskellige labyrintfisk. Selvfølgeligt trænger også saltvand sig på - især kunne jeg godt fanges af den store udfordring det er, at formere nogle få af arterne.

Jeg anser formeringen af fisk for den ultimative oplevelse - både fordi man som oftest får nogle adfærdsmæssige oplevelaser ud over det sædvanlig og fordi et vellykket opdræt er en indikation af, at man har givet fiskene den rigtige pleje.

Men som det fremgår, er der stof til masser af aktivitet, og hvad det ender med, må fremtiden vise.